Et begivenhedsrigt år lakker mod hæld

Et år er gået og sikke mange spændende ting der er sket. 

Først og fremmest vil jeg takke jer for at følge med og støtte mig i mine drømme. Mange af jer er jeg så heldig at have mødt på de fantastiske designmarkeder rundt i Jylland. Det har været en kæmpe fornøjelse at møde jer og jeg har virkelig værdsat alt jeres feedback. 

Fra året der gik

For et år siden kom jeg hjem fra Indien, hvor jeg havde studeret i et halvt år. Denne rejse fik mig til at tænke over hvad jeg vil og hvad jeg vil satse på.

Jeg kunne mærke, at det jeg brændte for var, at bygge noget op fra bunden og have friheden til selv at bestemme. Jeg ville lave noget anderledes, som skulle gøre folks liv nemmere og forhåbentlig også smukkere. 

Jeg tog derfor beslutningen og satsede alt jeg kunne på at opbygge min egen virksomhed. Jeg havde på det tidspunkt designet og afprøvet mange forskellige teknikker og materialer, men passionen var ved kernelæderet. Kernelæder er et fantastisk materiale hvor designmulighederne er uendelige. Men jeg ville mere end bare at lave kernelæder produkter, jeg ville sammensætte det med noget unikt -  og samtidig også forbinde min interesse for bygningsdesign med min passion for læder. 

Nabamu Design tasker forarbejdet på tømrerværksted i HobroDenne drøm blev til virkelighed, da jeg kom hjem til mine forældre at bo efter den lange rejse til Indien. Mine forældre bor på en skøn gård udenfor Hobro, hvor min far driver sit tømrerfirma. Sammen med min far fik jeg ideen til at kombinere overskydende træ med læder i en flot unik taske. (Det viste sig senere at det træ jeg havde udset mig på værkstedet oprindeligt var fra byggeriet af Musikkens Hus i Aalborg). Min far er en travl mand og tiden var knap til at instruere mig til de mange "farlige" maskiner. Et weekendskursus på træværkstedet på Godsbanen i Aarhus tog mig derfor skridtet videre. Et kursus der virkelig kan anbefales, til jer der ikke er kendt i et værksted, men har drømmen om at bygge noget selv.


Lige pludselig gik det stærkt og nye designs blev afprøvet og testet. 

Nye eventyr

Aalborg kongres og kulturcenter, modsvar designmarkedNu var det tid til at vise mine nye designs frem og jeg tog springet og fik tilmeldt mig det første designmarked. Turen gik til forårsmessen i Kongres og Kultur centeret i Aalborg hvor Modsvar arrangerede en flot design afdelingen. Det var en rigtig stor oplevelse og en vild følelse at præsentere alle mine håndsyet kernelæder produkter for jer for første gang. Efter det første marked tog virksomheden fart og Forårsmarkedet på Godsbanen blev næste skridt inden jeg d. 19 april fik CVR nummer og det hele blev meget mere virkeligt. 

Ved siden af alle de nye oplevelser blev jeg uddannet Bygningsingeniør med en specialisering i byggeproces. Efter en begivenhedsrig sommerferie, hvor jeg cyklede til Portugal, med den nye taske som styretaske blev nye udfordringer taget op.

Inmente i Latinerkvarteret i Aarhus Kernelæder tasker med upcycle træDen første butik sagde ja til at udstille mine tasker. En stor TAK skal lyde til Tanja fra Inmente for at tro på mit håndværk og sige ja til at lade mine tasker med upcycle træ stå i hendes butik. Det har været en sand fornøjelse og kan kun anbefale jer at tage en tur forbi den flotte butik i Latinerkvarteret. 

Min interesse for forretningsudvikling og innovation har vokset igennem det seneste år og jeg startede derfor på Forretningsingeniør efter sommerferien for at udvikle mine kompetencer indenfor dette felt. Dette har åbnet nye veje samt nye projekter og drømme for 2018.  

Hvad venter derude?

Jeg ser frem til at springe ind i det nye år og jeg glæder mig til at de udfordringer der venter.

Mine mål:

1. Udstille mine tasker i en butik i Aarhus, Aalborg, Hobro og København. 

2. Forbedre mine skriveteknikker ved at lave en blog.

3. Få taget de lækreste produktbilleder

Dette er bare nogle af min mål for Nabamu Design i 2018, men et nyt projekt er begyndt at spirer i mine tanker, som jeg ser frem til at dele med jer i det nye år. 

Jeg vil elske at høre om jeres år og hvilke spændende planer I har for det nye. 

En glædelig jul og et godt nytår til dig og hele din familie. 

- Nanna


Ældre indlæg Nyeste indlæg


Efterlad en kommentar

Hver opmærksom på, at kommentarer skal godkendes før de bliver uploadet